Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvn og mad – 2 vigtige ting i det lille barns verden

 

Her handler det om søvnen....

Søvn er en biologisk størrelse, der styres af 2 faktorer: Barnets indre ur/døgnrytme og barnets søvnbehov. Når barnet sover restituerer kroppen og hjernen bearbejder indtryk og lagrer ting fra dagen og vejen. Så en god søvnrytme ligger - ligesom mad - grundstenen for god udvikling og trivsel.

 

Vuggestuebørn er aktive - det kræver en lur eller 2 i løbet af dagen.

 

Små børn skal have mulighed for at sove, når de er trætte. Så en lur en til to gange er helt normalt. 

Vuggestuebørnene sover i krybber/barnevogne i vores krybberum hele året - og i den samme krybbe hver dag. Vi sørger for dyner og sengebetræk og vask af dette. Alt efter årstiden skal I have "sovetøj" (sovedragt, hue u. snore, vanter, sokker) med. Medbring evt. sut og sovedyr. 

Vi har babyalarmer, men kigger også fysisk til børnene ind imellem.

I vuggestuen skaber vi trygge og gode putteritualer med børnene. Når vi gør klar til at putte, foregår der stille og roligt, så barnet kan finde roen. Når det vågner er det på sammen måde - at der er tid til at vågne og blive klar til næste del af dagen. 

Jer som forældre og os samarbejder om at få skabt den bedst mulige søvnrytme for barnet. Det er ex. altid muligt at få en ekstra lur, hvis det har været en urolig nat.

I takt med at børnene bliver ældre, ændres også deres søvnbehov og der kan aftales en nedtrapning af middagsluren. Aftales det, at vi vækker barnet, så er det vigtigt, at barnet trives i sin vågentid efter ca. 14 dages indkøring i rytmen. Vi anbefaler dog, at en lur varer mindst 1½ t.

 

At gå i børnehave en hel dag kræver gode kræfter.

 

Når man er 3 år og helt ny i børnehave verdenen, så er der meget der skal undersøges, og begribes. 

Det kan godt kræve en middagslur for at være klar til eftermiddagens leg. Har dit barn brug for en middagslur, så aftalt det med stuens personale. Så sørger vi for at dit barn bliver puttet. Vi har madras, pude og tæppe - og børnene puttes indenfor. Sovedyr, sut etc. må stadig gerne medbringes.