Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvor bor vi

Firkløverets 3 afdelinger ligger på 3 matrikler – 2 i Sdr. Bjert og 1 i Stenderup. Hvert sted med egne specifikke fysiske kendetegn – men under den samme pædagogiske paraply.

Vi er samlet normeret til 97 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn i årsgennemsnit. Børnene kommer fra lokalområderne Bjert og Stenderup.

”Huset” – ligger tæt på skolen. En gammel lærerbolig og i tidernes morgen omdannet til en hyggelig børnehave med kælder, det populære puderum på første sal og 2 stuer i stueplan. Som sådan et godt ”brugt” hus med flere fine kroge ude og inde.

Abildvej er fra 2024/25 udbygget til nu at have 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Beliggende i et roligt boligkvarter midt i en gammel abildgård. Her har vi alt, der hører til en institution, der er bygget til formålet – men også et hus, hvor nyt og gammelt mødes – og hvor vi er fælles om de arealer vi har til rådighed.

Stenderup kom til, da skolen i Stenderup lukkede i 2018 – og har til huse netop i en del af den gamle skolebygning. Fine lokaler med højt til loftet og god plads til udfoldelse – inde såvel som ude. I Stenderup er vi tæt på et lille lokalmiljø både gennem aktiviteter på skolen og i nærmiljøet.

Vores legepladser har masser af muligheder. Selv om de 3 matrikler ser forskellige ud, så byder de op til børns fantasi og udviklingsmuligheder. Bålpladser, cykelbaner, sandkasser, vandbaner og flisearealer. Børnene udfordres dagligt på sanser og krop blot ved at bevæge sig rundt på matriklerne. 

Vi og vores børn er privilegeret på vores beliggenhed - noget I kan få set ved selvsyn. Kontakt os, hvis I tænker, at vi er huset og stedet for lige netop jeres lille guldklump.